Fulde navn: Cathrine Greenwick

Alder: 18

Køn: Kvinde

Race: Menneske

Evne: Hun kan styre og skabe ild.
Beskriv evnen: Cathrine kan skabe ild via hendes håndflader. Ildens varme, størrelse og styrke kommer til dels an på hvor træt hun er men også hvor meget energi hun bruger på det. Hendes ild opstår af energien fra hende så jo mere energi hun ligger i det, jo stærkere bliver flammerne. Hun kan kun styre sin egen ild. Det vil sige; hun kan sætte ild til et træ og slukke det igen, men sætter en anden ild til et træ er hun magtesløs. Hun brænder sig ikke ligeså nemt på ild og lignende men hun kan godt blive skadet af ild. Hun kombinerer meget sin evne til at skabe ild med sit sværd, således at flammen løber rundt om hendes sværd og gør det farligere. Hun er stærkest i sollys og varme, så hvis man vælger at angribe hende i en mørk gyde, en tåget aften, vil hun skulle bruge mange kræfter på at skabe ild. For at kunne lave bedst muligt flammer skal hun kunne fokusere på varme. Hvis det er nat koldt vil hun vil hun være nød til at fokusere på kropsvarme hvilket er væsentligt svagere og sværere at mærke.
Hvis hun bliver skadet, svækkes ilden, hvis hun besvimer, forsvinder den. Det er altså en ild der kun holdes i gang af hende.
Kontrol af evne: 3- 5 Hun har ikke haft nogen til at hjælpe med at lærer at bruge den og det kommer meget an på vejret.

Udseende: Hun har en ret lys farve, men alligevel er hun er smule brun. Sådan at man godt kan se at nogle i hendes familie har en mørk hudfarve. Cathrine har brune, dybe, meget markerede øjne, som passer godt til hendes ansigt. Hun er køn, men stærk at se på og så gør hun jo heller ikke noget ud af sit udseende.
Hun er beskidt og lettere kaotisk at se på, men ser man bort fra det, er hun en ganske almindelig køn pige. Det vil sige.. Ud over et langt ar hun har hele vejen ned af højre arm, og nogle små andre ar rundt omkring.
Hun har en smuk veltrænet krop, men også meget stærk og dominerende at se på.
Tøjet understreger heller ikke hendes krop og gør ikke rigtig noget godt for den. Hun er lettere bredskuldret og virker tit lidt som om hendes krop er spændt. Hun slapper ikke så nemt af. Man kan godt se at hun har været en masse igennem, om ikke andet kan man se det på hendes tøj og ar.
En anden lille anderledes ting ved Cathrine er, at hun er venstrehåndet. Hun er blevet hånet meget for at hun ikke kan bruge den ”rigtige” hånd, og lader derfor tit som om hun er højrehåndet, hvilket hun altså er elendig til.

Højde: 1.68
vægt: 59 kg
Hår stil: Hendes hår er brunt men ligger tæt op til sort. Det har dog en mærkelig rød glans, som bliver kraftigere når hun er vred. Håret går langt går ned over hendes skuldre og er meget tykt. Der er nogle svage slange krøller i det men ellers lidt kruset. Hun sætter det nogle gange op i en knold eller lignende, men foretrækker det løst.
Tøjstil: Cathrine har et slags korset af rødbrunt ledder. Det er ikke stramt eller lavet for at gøre hende tyndere, men for at være slidsikkert og beskyttende. Inden under har hun en hørfarvet skjorte med ved halsen så man kan spænde den mere eller mindre op. Hun har en lang brun nederdel på, der er meget slidt, især i bunden, og som hun har revet i stykker op langs begge de yderste sider, så den er til at løbe, ride og slås i. Inden under nederdelen har hun så nogle slidsikre bukser på, som går til lidt over midt på anklerne. Alt hendes tøj er meget slidt selv det brede sorte ledder bælte hun har rundt om hoften. Det eneste der ikke er slidt er det sværd der hænger fra hendes side. Det er hun meget omhyggelig med at vedligeholde. Det er et smalt, let sværd, men hvis man ved hvordan man kæmper med det og behandler det ordentligt, så går det ikke så nemt i stykker.

Personlighed: Hun er venlig, men også barsk. Hun klager aldrig over noget for eksempel. I starten kan hun virke lidt hård, men inderst inde er hun venlig og hun bekymre sig over andre. Hun til tider er hun hidsig og har en kort lunte. Andre gange er hun rolig og tålmodig. Det kommer an på hvem hun er sammen med. Hvis nogen behandler andre uretfærdigt er hun ikke den der tier stille uanset konsekvensen af det. Hun for mistro til folk der lyver men hvis folk praler eller overvurdere deres egne evner bryder hun sig heller ikke om dem. Hun mener nu heller ikke at man skal undervurdere sig selv. Man skal vide præcis hvad man kan og det kan man jo så fortælle selvom det måske lyder som pral. Så længe man ikke er hovmodig. Hun har svært ved at stole på andre, og kan bedst lide at være sig selv, men hvis man tager sig tiden til at lære at kende hende, vil man have en trofast og god ven. Hun kan godt lide folk som er ærlige om end det så er på en grov måde. Hun hader folk der ser ned på hende eller andre, undervurdere andre på nogen måde. Hun er nok lidt feministisk hvis man kunne være det dengang, for hun hader især at piger (eller kvinder) bliver set ned på. Hun bryder sig heller ikke om religion og tror ikke på en Gud. Hun har aldrig rigtig drukket. Hun er imod fuldskab da hun er blevet opdraget (af smeden) til altid at være klart til kamp. Det kan virke latterligt, men er også yderst praktisk i visse tilfælde. Hun har drukket lidt men aldrig været rigtigt fuld.


Talenter: Hun er hurtigt, smidig og god med et sværd i hånden. Desuden kan hun slås udmærket uden nogen våben. Hun giver ikke op og hvis hun sætter sig for at lære noget, så lærer hun det det for det meste også.

Svagheder: Hun er ikke ret stærk. Hun kan godt slå til så folk ryger et stykke hen af jorden, men det er mest fordi hun ved hvordan man får ekstra kraft på et slag. Hun vil ikke kunne slå en ned der kan samme teknik som hende og er stærkere. Under vrede kan hun have svært ved at styre sin ild evne, og så er der jo svagheden med at holde mund. Hun kæfter op, selvom hun ikke burde. Det kan godt lede til problemer. En anden ting er at hun er bange for heste.

Baggrund: Alt i Cathrines barndom har i det store hele været meget fredfyldt. Hendes familie boede fredeligt og uden problemer, vold eller mangel på penge. Hun var enebarn og til at starte med lidt forkælet. Hvad var der så galt i det? I starten da hun var lille. Intet. Hun havde det fint med at hjælpe sin mor med de huslige ting, men efterhånden så hun hvordan alle drengene i landsbyen lærte hvordan man skulle forsvare sig. Hvordan man skulle angribe en modstander. De lærte at ride, og de fleste af drengene fik også undervisning i at læse, skrive og regne. Noget Cathrine ikke fik. Hun lærte at lave mad, vaske tøj, gøre rent. Dødssyge ting som hun kalder dem. Hendes forældre havde altid ville have en dreng, men de måtte altså nøjes med Cathrine. Derfor tænkte Cathrine sig om og fik en ide der ville gøre hende og hendes forældre gladere. Troede hun. Hun foreslog simpelt at de skulle lære hende de ting drengene lærte. På den måde kunne hendes forældre få noget der mindede mere om den dreng de gerne ville havde haft og Cathrine kunne lave de ting hun fandt interessant. Hendes forældre blev rasende over forslaget og hendes far var nær ved at slå hende men beherskede sig. Cathrine havde bare at finde sig i at være en pige og som pige skal man gøre rent, lave og vaske tøj. Sådan var det! Det hun kunne regne med at blive i fremtiden var en af de drenge derudes kone, og det var i hvert fald det eneste hun skulle opdrages til! Hermed basta! Afgjorde hendes far. Cathrine blev rasende, og løb ind på sit værelse. Hun ville ikke være en eller andens ydmyge kone. Ikke tale om! Hun ville være en kriger!
De næste par år var forholdet i familien spændt som en bue streng. Hun gjorde de ting hun skulle uden brok, men man kunne hele tiden se hvor meget hun hadede det. Familien besluttede at de måtte finde en ægtemand til hende på forhånd. Det var sikrest. De kunne ikke tage ud og besøge eller vurdere nogen, for Cathrine ville helt sikkert ødelægge det. Hun havde jo svoret hun ikke ville giftes! Derfor skulle der bare findes en som ikke behøvede at se eller møde Cathrine først. De blev let at finde selvom brudgommens familie var fattigere end deres. Det kunne de godt lige leve med. Da Cathrine hørte om dette blev hun rasende. Det var som om der kom flammer i hendes øjne og hendes hænder. Forældrene blev skræmte og vidste at sådan var noget anderledes. De låste hende inde på hendes værelse og ville holde godt øje med hende indtil hun om 6 dage skulle giftes. Men en lukkede dør var ikke nok til at holde hende. Næste dag var hun væk og det så ud som om noget af væggen var blevet brændt væk.
Den kun 9 årige pige Cathrine vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun kendte ingen hun kunne tage hen til, og ingen ville da tage imod en lille nu hjemløs pige. Hun havde ikke noget mad, eller i det hele taget noget med. På mystisk nåede hun dog, sulten og træt, hen til en af de nærliggende byer. Et stort makkede, var i gang og Cathrine fik snuppet et æble uden nogen opdagede hende. Det var ikke meget mad, men for en der ikke har spidst længe mættede det utrolig godt. Nu da hun ikke længere var sulten gav hun sig til at kikke sig lidt omkring. Hurtigt blev hendes interesse tiltrukket af en smedje. Han stor kraftig mand stod og lavede sværd og andre våben mens man kukke se på. Hun syntes det var fantastisk hvordan han kunne holde til det, og at han kunne skabe nogle så flotte svær var da utroligt! Til hendes forbløffelse var der ikke rigtig andre der delte hendes entusiasme. De ventede bare utålmodigt til at skulle blive færdig med deres sværd, hestesko rustninger og så videre. Cathrine blev der og betragtede ham hele dagen selv da markedet sluttede. Da han begyndte at pakke sammen og pludselig så undrende på hende lyste hun helt op, og spurgte ham om alt hun kunne komme i tanke om. Om hammeren var tung, om det var svært, hvordan man gjorde, om han fik penge for det eller bare gjorde det for sjov? Til det sidste spørgsmål lo ham venligt, men svarede ikke på det. I stedet spurgte han om hun ikke skulle til at komme hjem. Cathrine snøftede at hun ikke havde noget hjem og han skulle i hvert fald ikke tvinge hende hjem, for de ville bare gifte hende væk og hun ville ikke giftes, hun ville være en kriger! Svarede hun med krydsede arme. Den store smed så mildt på hende. ”Måske kan jeg ikke gøre dig til en kriger men har du lyst til at bo hos mig et stykke tid?”
Cathrine lyste op over hans forslag og på den måde begyndte et helt nyt liv for hende.
Det vidste sig at det blev hårdt at bo hos smeden. Hun skulle gøre rent for ham og lave mad, men også smede heste sko. Hun klagede ikke og selv om hun gjorde nogen at de samme ting som hjemme ved hendes forældre føltes det bedre. Smeden var en sød og venlig mand, men også barsk og krævende. Efter noget tid erfarede Cathrine at den gamle smed have været ridder. Til og med en ret god ridder. Hun plagede ham om at lære hende at slås, men han vidste ikke rigtig. Til sidst fik hun dog overbevist ham. Det blev endnu hårdere end hun havde ventet og hvis det ikke var fordi hun ikke kan lide at give op, ja så ville hun havde givet op. Han var ikke barmhjertig bare fordi hun var en pige, hvis hun ikke blokerede hans sværd slag, så blev hun ganske enkelt ramt af sværdet. Selvfølgelig var det til at starte med træ sværd de brugte, men som hun blev bedre og bedre til det, blev sværdene af tungere træ og til sidst til rigtige sværd dog med rundede spidser. Da hun var nået hertil mente smeden at hun burde havde et mere kårde lignende sværd. Hvis hun kom op at slås med nogen stærkere med et almindeligt sværd ville hun være dødsdømt. Det tog lang tid for hende at lære hvordan man skulle bruge det nye sværd, man da hun endelig fik fat i det, gik det også meget bedre end med et normalt bredt sværd. Hver dag trænede de hendes sværd evner, men også andre ting. Hun skulle lave en masse balance øvelser og smidigheds øvelser. Det mente smeden var bedst. Hun ville alligevel aldrig kunne blive ligeså stærk som en trænet mand. Ja, man skulle ligge hendes evner i hurtighed og smidighed. Så ville hun klare sig bedre. Han ville også lære hende at ride, men der stod hun af. Hun kunne ikke lide heste og heste kunne ikke lide hende. Det mente hun i hvert fald.
Årene gik og til sidst blev Cathrine så moden og selvstændig at smeden mente hun nu kunne rejse. Hun blev først ked af der, men kunne godt se at hun ikke kunne blive der. Han havde lært hende hvad han kunne. Cathrine tog af sted for at opleve verdenen selv.


Familie: Cathrine er ene barn og har derfor igen søstre. Hun har sin mor og far. Ikke andre. Hun mener dog at smeden er hendes ene sande familie, for hendes rigtige familie forstod hende jo aldrig.